De Buyer – vedligeholdelse og information
Vigtigt at vide om varmekilder
De Buyers pander tåler meget høj varme og kan bruges på alle varmekilder, også induktion. Jern er et meget varmeabsorberende materiale. Derfor skal du altid varme din pande langsomt op, da du ellers risikerer at jernet slår sig.
- Vælg en moderat temperatur
(fx. Halv styrke af blussets maksimale styrke i ca. 2 min) - Brug aldrig komfurets ”Boost” eller ”Power”
- Overophed ikke panden, når den er tom
Før første brug
Rengør panden i meget varmt vand uden opvaskemiddel. Specielt Mineral B Element® skal vaskes godt for at fjerne overskydende bivoks. Derefter vil der kun være et meget tyndt lag voks tilbage, som sikrer en bedre seasoning. Til sidst tørres panden af med et stykke tør køkkenrulle.
Seasoning/vedligehold
Hæld rigeligt med olie på panden og varm op i et par minutter. Det skal være rafineret madolie – dog ikke olivenolie, da det kan gøre panden fedtet. Smid derefter olien ud og tør panden let med køkkenrulle. Panden skal stadig være fedtet af olien. Stil panden tilbage på det varme komfur i 1-2 minutter. Samme proces kan udføres i din ovn. Jo mere panden bruges, desto bedre bliver den. Du vil opleve, at din pande kræver mindre og mindre fedtstof i takt med, at den bliver brugt.
Almindelig brug
Varm lidt fedtstof på panden. Når panden er godt varm, forsegles maden i ca. 45 sekunder på hver side, før varmen reduceres og maden steges færdig. Lad ikke måltidet stå i panden efter tilberedning.
Rengøring
Vask panden med meget varmt vand og en svamp. Undgå opvaskemiddel. Olier panden med lidt madolie på et stykke køkkenrulle og stil den tørt.
Af og til kan din pande trænge til lidt ekstra rengøring. Det gør du ved at hælde køkkensalt op i panden og varme panden igennem i 1-2 minutter. Hæld varmt vand på imens den står på blusset, blandingen koger op og løsner evt. madrester og lugt. Panden tørres efter til sidst med køkkenrulle som ved almindelig brug.
OBS
Lad aldrig panden stå i blød. Kom aldrig panden i opvaskemaskinen. Hvis disse forbehold ikke overholdes risikerer panden at ruste. Hvis der alligevel kommer rust på din pande, fjernes det let ved at skrubbe panden med en hård svamp/ståluld. Husk oliebehandling bagefter. Tilberedning af syreholdig mad – tomater, hvidvin, citrus osv. – kan ændre seasoningen (viser sig som hvide pletter). Hvis det sker, skal panden genbehandles som beskrevet under seasoning/vedligehold.
Hvis der kommer spor af bivoks på dit komfur ved brug af Mineral B Element ®, fjernes de let med køkkenrulle, når komfuret er varmt.
Se evt. demonstrationsvideo her: